Den bedste creamy kyllingewrap
Af Frederik Aagaard · · 3 wraps
Mine creamy kyllingewraps er perfekte, når du vil have et nemt og lækkert måltid, der stadig er sundt og proteinrigt.
De kan laves i store portioner, pakkes ind og gemmes i køleskabet, så du altid har mad klar til flere dage. De er geniale til madpakke, frokost eller hurtig aftensmad, og smager bedre end mange café-wraps.

Regn din egen makro med kalorieberegneren eller læs hvor meget protein skal man have.
Ingredienser
- 300 g kylling, kød
- 200 g tomat
- 100 g rød peberfrugt
- 180 g græsk yoghurt, 2%
- 50 g dressing, mayonnaise (fx chili mayo)
- 3 stk fuldkorns tortilla wraps
Sådan laver du creamy kyllingewrap
- Skær kylling, tomat og peberfrugt ud, og smid det hele i en skål.
- Tilsæt salt, peber og paprika, og steg det hele på en varm pande i lidt olivenolie.
- Når kyllingen er færdigstegt, kom den tilbage i skålen og tilsæt græsk yoghurt og mayo. Rør til en cremet blanding.
- Fordel fyldet i dine wraps, rul dem sammen, og steg dem hurtigt på panden i 1-2 minutter på hver side, så de bliver let sprøde.
Tip: Du kan bruge chili mayo, trøffel mayo eller almindelig mayo, afhængigt af hvor spicy du vil have den.
Se opskriften i videoen
Klik på telefonen og se videoen på Instagram.
Videoen åbner i Instagram.
Hvorfor vælge creamy kylling wraps?
Fordi de kombinerer smag, sundhed og convenience. Beregn dit kaloriebehov med kalorieberegneren, eller læs om hvor meget protein skal man have.
- Højt proteinindhold - fra kylling og græsk yoghurt
- Sprøde grøntsager - og frisk smag
- Mealprep-venlig - nem at lave i forvejen
- Mættende - perfekt som frokost
Variationer
- Spicy edition - brug chili mayo og lidt frisk jalapeño for ekstra styrke.
- Low fat version - brug kun græsk yoghurt i stedet for mayo.
- Vegetarisk version - skift kylling ud med bønner eller linser.
Flere opskrifter
Få en plan der passer til dig
Spis lækkert, træn smart og tab dig uden forbud.
START ONLINE FORLØB NUFølg med på @fitnessbyaagaard på Instagram.


