Hjemmelavet og juicy kyllingekebab
Af Frederik Aagaard · · 3 portioner
Kyllingekebab er en af de retter, hvor man får rigtig meget smag for kalorierne. Her får du en version, der er proteinrig, mættende og nem at mealpreppe - perfekt til travle hverdage eller dig, der vil spise sundt uden at gå på kompromis med smagen.
Opskriften er lavet med græsk yoghurt, olivenolie, krydderier, friske grøntsager og jasminris - en kombination, der både giver saftighed og balance i måltidet. Læs om hvor meget protein skal man have, eller beregn dit behov i kalorieberegneren.

Regn din egen makro med kalorieberegneren eller læs hvor meget protein skal man have.
Ingredienser
- 240 g jasminris (rå)
- 600 g kylling, kød
- 300 g græsk yoghurt, 2% fedt
- 15 g olivenolie (extra virgin)
- 1 stk rødløg
- 1 stk rød peberfrugt
- 1 stk tomat
- Chili, hvidløgspulver, spidskommen, paprika, basilikum, salt & peber
Sådan laver du hjemmelavet kyllingekebab
- Sæt risene over i 15-20 minutter.
- Skær kyllingen i stykker og kom dem i en skål med olivenolie, chiliflager, hvidløgspulver, spidskommen, salt og peber.
- Tilsæt 2/3 af den græske yoghurt og rør det hele godt sammen.
- Steg kyllingen på en varm pande, til den får farve og er gennemstegt.
- Lav dressingen: rør resten af yoghurten sammen med paprika, løgpulver og basilikum.
- Skær grøntsagerne ud og anret med ris, kylling og dressing på toppen.
Se opskriften i videoen
Klik på telefonen og se videoen på Instagram.
Videoen åbner i Instagram.
Hvorfor olivenolie i stedet for rapsolie
Olivenolie er et af de mest stabile og sunde fedtstoffer, især når du bruger den til madlavning:
- Indeholder hjertevenlige monoumættede fedtsyrer
- Er naturligt rig på antioxidanter
- Tåler høj varme bedre end de fleste seed oils
- Har en bedre fedtsyreprofil (mindre omega-6 og mere omega-9)
Er hjemmelavet kyllingekebab sundt
Ja. Kyllingekebab er et sundt valg, når det laves selv. De versioner, man køber ude, indeholder ofte for meget olie, sukker og salt - men med denne version får du en balanceret, proteinrig ret.
Tip til mealprep
- Lav en stor portion og gem i køleskabet i op til 3 dage - eller frys portionerne ned.
- Når du skal spise, kan du blot varme ris og kylling og tilføje frisk grønt og dressing.
Variationer af kyllingekebab
- Skift ris ud med pitabrød og lav en wrap-version.
- Tilsæt grøntsager som squash, gulerod eller agurk for ekstra volumen.
- Brug skyr i stedet for yoghurt, hvis du vil have endnu mindre fedt.
- Tilsæt chili eller jalapeños, hvis du vil have mere varme.
Flere opskrifter
Få en plan der passer til dig
Spis lækkert, træn smart og tab dig uden forbud.
START ONLINE FORLØB NUFølg med på @fitnessbyaagaard på Instagram.


