Overnight oats med proteinpulver og kakao - Nem og proteinrig køleskabsgrød
Af Frederik Aagaard · · 1 portion
Vil du have morgenmad klar uden at skulle røre en finger om morgenen? Disse overnight oats med kakao og proteinpulver er præcis det, du har brug for. De er hurtige at lave, mætter godt og passer perfekt til morgenmad.
Med over 38 g protein er de også ideelle, hvis du gerne vil holde styr på makroerne, og du kan forberede flere dage ad gangen.

Regn din egen makro med kalorieberegneren eller læs hvor meget protein skal man have.
Ingredienser
- 1 stk banan
- 30 g havregryn
- 60 g græsk yoghurt (2%)
- 30 g proteinpulver (chokolade- eller vaniljesmag)
- 3 tsk kakaopulver
- 30 ml vand
Sådan laver du overnight oats
- Mos bananen i en skål. Tilsæt havregryn og rør det sammen.
- Tilføj græsk yoghurt, proteinpulver og kakaopulver.
- Justér med lidt vand, så du får en cremet konsistens.
- Rør det hele godt sammen og kom blandingen i en beholder med låg.
- Sæt den på køl i mindst 3 timer, eller natten over.
- Top med friske bær, lidt mørk chokolade eller nødder ved servering (valgfrit).
Se opskriften i videoen
Klik på telefonen og se videoen på Instagram.
Videoen åbner i Instagram.
Hvad betyder overnight oats, og hvorfor er det smart?
Overnight oats betyder havregrød lavet natten over. I stedet for at koge grøden lader man den trække i væske i køleskabet i mindst 3 timer, typisk natten over.
- Klar til servering - fra morgenstunden
- Mindre opvask
- Let at forberede - i større mængder
- Nem at tage med - to-go
Er overnight oats sundt?
Ja, især når de er lavet som her. Regn din egen makro med kalorieberegneren.
- Havregryn - langsomme kulhydrater og kostfibre
- Proteinpulver - for ekstra mæthed og muskelreparation
- Græsk yoghurt - giver cremet konsistens og ekstra protein
- Ingen tilsat sukker - naturlig sødme fra banan og kakao
Ofte stillede spørgsmål
- Kan man bruge almindelig mælk? Ja, brug minimælk, plantemælk eller vand efter dine præferencer.
- Hvor længe holder de? Op til 3 dage i køleskabet i en lufttæt beholder.
- Uden chia eller skyr? Ja, græsk yoghurt og havregryn er nok til den rette konsistens.
Flere opskrifter
Få en plan der passer til dig
Spis lækkert, træn smart og tab dig uden forbud.
START ONLINE FORLØB NUFølg med på @fitnessbyaagaard på Instagram.


