Aftensmad

Protein pizza - sund, sprød og mættende

Af Frederik Aagaard · · 1 portion

En protein pizza er det perfekte valg, hvis du vil have en sundere version af den klassiske pizza, men stadig masser af smag og mæthed. I stedet for en fed og tung bund bruges her græsk yoghurt, æggehvider og lidt mel til en sprød, proteinrig bund med lavere kalorieindhold, men stadig den samme pizza-feel.

Protein pizzaen kan laves med kylling, oksekød eller kebab, så du let kan tilpasse den dine makroer og smag.

Sund protein pizza med pepperoni | Nem og proteinrig opskrift
Næringsindhold pr. portion
~810kcal
~48,8 gprotein
~78,6 gkulhydrat
~32,5 gfedt
Det skal du bruge

Ingredienser

1portion
  • 70 g hvedemel
  • 5 g bagepulver
  • 5 g tørgær
  • 150 g græsk yoghurt (2%)
  • 75 g æggehvider
  • 120 g pizzasauce
  • 50 g revet mozzarella (13%)
  • 40 g pepperoni
Sådan gør du

Sådan laver du protein pizza

  1. Rør hvedemel, bagepulver, gær og lidt salt sammen i en skål.
  2. Tilsæt yoghurt og æggehvider, og rør dejen jævn.
  3. Fordel dejen på en bageplade, og forbag den 10 min ved 200 grader.
  4. Smør pizzasauce på, top med ost og pepperoni (eller kylling).
  5. Bag yderligere 10 min, til osten er smeltet og gylden.

Alternativer: Kylling, hakket oksekød eller kyllingekebab kan bruges som topping, hvis du vil have endnu mere protein.

Video

Se opskriften i videoen

Klik på telefonen og se videoen på Instagram.

Videoen åbner i Instagram.

Sund protein pizza med pepperoni | Nem og proteinrig opskrift
Sammenligning

Hvorfor vælge protein pizza frem for almindelig pizza?

Sammenlignet med en klassisk pizzaria-pizza (ofte 1200-2000 kcal) får du her en mere balanceret ret. Brug kalorieberegneren til at se, hvordan den passer ind i dit mål.

  • Færre kalorier - perfekt hvis du spiser i kalorieunderskud
  • Mere protein - hjælper med at bevare muskelmasse
  • Mere mæthed - du spiser mindre, men holder dig tilfreds længere
Sundhed

Kan pizza være sund?

Ja, hvis du tænker over portionstørrelse og ingredienser. Du kan nemt justere kalorierne.

  • Brug mindre ost
  • Vælg kylling frem for pepperoni
  • Server den med en stor salat for ekstra volumen
Andre sunde opskrifter du vil elske

Flere opskrifter

Klar til at komme i gang?

Få en plan der passer til dig

Spis lækkert, træn smart og tab dig uden forbud.

START ONLINE FORLØB NU

Følg med på @fitnessbyaagaard på Instagram.