Røræg opskrift - nem brunch med scrambled eggs og kyllingepølser
Af Frederik Aagaard · · 1 portion · ca. 15 min
Røræg er en klassisk og hurtig morgenmad - og med kyllingepølser, ost og et sprødt rundstykke fra ovnen bliver det til en lækker brunch, klar på 15 minutter. Denne version er proteinrig og mere næringsrig end den klassiske med masser af smør og fløde.

Regn din egen makro med kalorieberegneren eller læs hvor meget protein du skal have.
Ingredienser
Til 1 person
- Skagenslapper rundstykke (ca. 75 g) 1 stk.
- Æg 2 stk.
- Kyllingepølser (ca. 60 g) 2 stk.
- Cheasy mild ost 13% (el. 2 skiver kyllingepålæg) 15 g
- Salt og peber efter smag
Sådan laver du røræg
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft og smid rundstykkerne i ovnen i 10-12 minutter, til de er sprøde og varme.
- Steg kyllingepølserne på en pande ved middelhøj varme, til de er gennemstegte og har lidt farve.
- Pisk æggene i en skål med salt og peber.
- Hæld æggemassen på en pande ved lav-middel varme og rør langsomt rundt med en grydeske - tag panden af varmen, inden æggene er helt faste. De sætter sig videre i varmen.
- Læg osten på røræggene de sidste 30 sekunder, så den smelter let.
- Server det hele med det varme rundstykke og kyllingepølserne ved siden af.
Se morgenbollerne i videoen
Prøv røræggene med de her LÆKRE morgenboller. Det vil du ikke fortryde!
Videoen åbner i Instagram.
Hemmeligheden bag perfekte scrambled eggs
Det vigtigste trick til gode røræg er lav varme og tålmodighed. Høj varme giver tørre og gummiagtige æg - lav varme giver cremede, bløde scrambled eggs. Rør langsomt og tag panden af varmen, inden æggene ser færdige ud. De færdiggøres i restvarmen og ender perfekt cremede.
Er røræg sundt?
Ja - æg er et af de mest næringstætte fødevarer, du kan spise. De er rige på protein, sunde fedtsyrer og vitaminer som B12 og D-vitamin. Denne version med kyllingepølser og ost frem for bacon og smørstegt brød holder kalorieindholdet nede uden at gå på kompromis med smag eller mæthed.
Vil du vide mere om dit daglige proteinbehov? Læs hvor meget protein du skal have.
Tips til den bedste brunch derhjemme
Varm rundstykkerne i ovnen
Ikke i brødristeren - ovnen giver mere jævn varme og et sprødere resultat.
Brug lav varme
Til røræggene er det den enkelt vigtigste faktor.
Tag panden af lidt før
Æggene sætter sig videre i restvarmen.
Tilsæt ost til sidst
Lad den smelte over røræggene de sidste 30 sekunder for ekstra cremethed.
Variationer
Røræg med bacon
Erstat kyllingepølserne med 2 skiver bacon. For endnu bedre kcal og makrofordeling kan du bruge kalkunbacon.
Røræg med spinat
Tilsæt en håndfuld frisk spinat på panden 1 minut inden æggemassen hældes på.
Røræg med feta
Smuldr lidt feta over røræggene inden servering.
Røræg uden rundstykke
Server røræggene alene for en kulhydratfattig variant med endnu højere proteinandel.
Flere opskrifter
Få en plan der passer til dig
Spis lækkert, træn smart og tab dig uden forbud.
START ONLINE FORLØB NU


