Svampet og sund chokoladekage med banan - Perfekt protein-snack
Af Frederik Aagaard · · 10 stk
En chokoladekage der både er sund, nem og fyldt med protein? Ja tak. Denne opskrift er til dig, der gerne vil have en sød snack uden dårlig samvittighed, og stadig holde styr på kalorier og makros.
Med blot 106 kcal pr. stykke, 8,6 g protein og naturlig sødme fra banan er det her en kage, du sagtens kan nyde til hverdag.

Regn din egen makro med kalorieberegneren eller læs hvor meget protein skal man have.
Ingredienser
- 400 g high protein chocolate pudding (Ehrmann)
- 2 hele æg
- 100 g fuldkornshvedemel
- 30 g proteinpulver med chokoladesmag
- 0,5 tsk bagepulver
- 1 moden banan
Sådan laver du sund chokoladekage
- Mos bananen i en skål. Tilsæt æg, mel, proteinpulver, bagepulver og proteinpudding.
- Rør dejen godt sammen og hæld den i en bageform (eller ildfast fad).
- Bag ved 180 grader i 30-35 minutter.
- Lad kagen køle helt af, inden du skærer den ud.
Se opskriften i videoen
Klik på telefonen og se videoen på Instagram.
Videoen åbner i Instagram.
Derfor er denne chokoladekage et sundere valg
Du får al den svampede, chokoladede smag, uden det klassiske sukkercrash bagefter.
- Ingen tilsat sukker - sødmen kommer fra banan og proteinpudding
- Ingen smør eller olie - lavt fedtindhold (kun 2 g pr. stykke)
- Højt proteinindhold - over 8 g protein pr. stk.
- Fuldkornsmel - giver bedre mæthed og stabilt blodsukker
Hvordan laver man chokoladekage uden smør og sukker?
Brug modne bananer og proteinpudding for naturlig sødme og fugtighed i stedet. Regn din egen makro med kalorieberegneren.
Variationer og tilføjelser
- Ekstra protein - tilføj lidt skyr i dejen.
- Vil du gøre den sødere - brug 1 spsk honning eller dadelsirup.
- Vil du gøre den mere intens - tilsæt 1 spsk kakao og evt. lidt espressopulver.
Flere opskrifter
Få en plan der passer til dig
Spis lækkert, træn smart og tab dig uden forbud.
START ONLINE FORLØB NUFølg med på @fitnessbyaagaard på Instagram.


