Aftensmad · Frokost

Taco opskrift med oksekød - sprøde Big Mac tacos lavet som smash burger

Af Frederik Aagaard · · 4 portioner · ca. 20 min

Er du vild med Big Mac fra McDonald's? Så er denne taco opskrift noget for dig. Du tager hakket oksekød, krydrer det som en burger, masher det ned på en mini tortilla og steger det sprødt på panden - og ender med noget der smager som en Big Mac, men er serveret som en taco. Nem hjemmelavet taco der er klar på 20 minutter og giver 4 gæster masser af mad med 54 g protein pr. portion.

Taco opskrift med oksekød | Big Mac tacos
Næringsindhold pr. portion (1 ud af 4)
~649kcal
~54 gprotein
~49 gkulhydrat
~26 gfedt
Det skal du bruge

Ingredienser

4portionerca. 20 mintilberedning
  • 600 g hakket oksekød 5% fedt
  • 2 løg (ca. 240 g)
  • 250 g fuldkornstortilla (mini taco-størrelse)
  • 200 g rød cheddar
  • 150 g Kik burger dressing
  • 50 g syltet drueagurk uden tilsat sukker
  • 100 g icebergsalat
  • Salt, peber, paprika, hvidløgspulver og løgpulver
Sådan gør du

Sådan laver du taco med oksekød

  1. Kom oksekødet i en skål og krydr med salt, peber, paprika, hvidløgspulver og løgpulver. Tilsæt halvdelen af løget, finthakket, og mix det hele godt sammen.
  2. Form ens kugler af kødet - lav det antal, der passer med dine tortillaer.
  3. Brug mini taco-tortillaer hvis du kan finde dem - ellers skær en alm. fuldkornstortilla over på midten.
  4. Læg en kødkugle på hver tortilla og mas den godt ned, så den dækker tortillaen som en tynd pandekage.
  5. Steg ved middel/høj varme med kødsiden ned. Når du vender, lægger du osteskiver ovenpå kødet - lad osten smelte, mens bagsiden steger.
  6. Tag dem af panden og top med icebergsalat, det resterende rå løg, syltet drueagurk og Kik Burger Dressing.
  7. Server med det samme - de er bedst sprøde og varme.
Video

Se opskriften i videoen

Klik på telefonen og se videoen på Instagram.

Videoen åbner i Instagram.

Taco opskrift med oksekød | Big Mac tacos
Teknikken

Hvad gør disse tacos til en smash burger?

En smash burger laves ved at tage en kødkugle og smashe den ned på en varm pande med høj varme - det giver en sprød, karameliseret skorpe på ydersiden, mens kødet forbliver saftigt indeni. Den teknik er her overført til en tortilla i stedet for en burgerbolle. Resultatet er en taco med en sprød bund, smeltet ost og alle de klassiske Big Mac-smage - bare i en mere håndterlig og proteinrig form.

Vil du prøve en anden klassiker i sund udgave? Kig på vores Big Mac loaded fries for en anden twist på den kendte smag.

Gør det bedst

Tips til den bedste taco opskrift

  • Brug en pande der er ordentligt varm inden du smider kødet på - det er afgørende for den sprøde overflade. Lad panden varme op i mindst 2 minutter inden.
  • Mas kødet fladt med en stegespade og tryk hårdt - jo tyndere, jo mere sprødt.
  • Vend kun én gang. Lad det stege færdigt på den ene side inden du vender.
  • Tilsæt osten med det samme efter venning - så smelter den perfekt i restvarmen.
  • Server straks. Tacoerne er bedst de første 2-3 minutter efter panden - tortillaen begynder at blive blød hvis de venter for længe.
Skru på smagen

Variationer

  • Med kylling - brug hakket kylling 3-6% i stedet for oksekød for lavere fedtindhold og en lettere variant.
  • Med jalapeño - tilsæt finthakkede jalapeños i kødfarcen for et krydret kick.
  • Med guacamole - swap burger dressingen ud med en hjemmelavet guacamole for en mere mexicansk profil.
  • Med kalkunhakket - endnu magrere alternativ der stadig giver en god smash-effekt på panden.
  • Uden ost - drop cheddar for en laktosefri version - burger dressingen bærer smagen alene.
Andre sunde opskrifter du vil elske

Flere opskrifter

Klar til at komme i gang?

Få en plan der passer til dig

Spis lækkert, træn smart og tab dig uden forbud.

START ONLINE FORLØB NU

Følg med på @fitnessbyaagaard på Instagram.